Om Venmark

I 1997 startede brødrene Henrik og Claus Ibsen firmaet Venmark Fisk. De indrettede sig med engrosvirksomhed i en lille nedlagt slagterforretning i Vestergade i midten af Hirtshals, hvorfra de forsynede supermarkeder og restauranter med frisk fisk direkte fra auktionen. Seks år senere var de gamle slagterlokaler blevet for små, og Venmark fik ny adresse på Læssevej på Havnen , hvor der løbende over de næste år blev udvidet med salg til landets fiskehandlere, med egenproduktion i form af opskæring af fladfisk og fra 2010 også eksportsalg.

Lokalerne har trods flere udvidelser, de sidste år været for små, og 2015 blev bygningerne, som tidligere husede Hirtshals Mejeri, erhvervet som nyt domicil. Efter en række tilpasninger og forbedringer har lokaliteterne på Søndergade nu siden maj 2016 været det sted hvorfra Venmark Fisk leverer til hele landet og et langt stykke ud i Europa.

Vi indkøber dagligt vores råvarer fra de danske fiskeauktioner og vores erfarne samarbejdspartnere, og med de nye lokaliteter på Søndergade har vi nu en base med rigelig plads til opskæring af både fladfisk og rundfisk, et stort fryse- og tørvarelager, pakkefaciliteter og plads til flere fragtafgange dagligt. Vi er derfor rustet til at levere til fiskehandlere, supermarkeder, storkøkkener og restauranter i hele Europa de næste mange år.

 

Venmark Fisk A/S
Søndergade 50
DK-9850 Hirtshals
Tlf. +45 98945965
CVR 33050151