Vi deler blæksprutten op i to primære typer - den 10-armede og den bløde 8-armede. De fanges begge i de danske farvande, mens den 10-armede er den mest anvendte. Derudover er tentakler uden krop en del af vores sortiment.
Blåmuslingen er den absolut mest solgte type muslinger i vores sortiment. Muslingerne er fanget vildt fra muslingebanker i dansk farvand, og herefter pakket inden vi får dem direkte leveret hver eneste dag.
Hjertemuslingen lever i sandoverfladen på lavt vand, og er udbredt langs en stor del af Europas kyster. Vores hjertemuslinger er fra Holland, som også er blandt verdens største muslingproducerende lande.
Den sorte hummer er det største krebsdyr, og er sammen med jomfruhummeren de eneste hummerarter i danske farvande. Vores sortiment har både dansk og canadisk hummer.
Jomfruhummeren er sammen med hummeren de eneste hummerarter i dansk farvand. Især Læsøs farvande er kendt for at levere fremragende jomfruhummere i alle størrelser - vi har selvfølgelig de fine Læsø-jomfruhummer sortimentet.
Kammuslingen findes i flere varianter, men fanges i Danmark kun i meget begrænset omfang. Kammuslingerne i vores sortiment er primært frosne og præ-blancherede.
Knivmuslingen findes langs mange af de europæiske kyster, hvor den har bredt sig hastigt siden 70'erne.
Vores knivmuslinger stammer fra Holland, ligesom en række andre fra vores sortiment.
Krabbekloen er den mest kødfulde del af krabben, og indeholder fint, hvidt kød. Kløerne er i sæson i de tidligere efterårsmåneder, og vi lander dem direkte fra fiskeauktionerne.
Muslingen har en let smag af bitre mandler, som tåler lidt mere varme under tilberedning end mange andre muslinger. Vores muslinger indkøbes fra Holland.
Rejer indkøbes oftest i lage eller frosne, og særligt de søkogte rejer fra vores egne farvande er en delikatesse. Når de ikke er i sæson er både argentinske rejer, Læsø-rejer i lage eller håndpillede rejer et fremragende alternativ, som du finder i vores sortiment.
Taskekrabben er den største krabbe de de danske farvande, og er med sit magre kød en afholdt delikatesse i mange af vores nabolande. Taskekrabberne landes på auktionen i sæsonerne, som løber over sommeren og igen fra midt efterår og frem til nytår.
Østersen er en udsøgt delikatesse. Vores østers er af stillehavstypen og stammer primært fra Holland, hvor de opdrættes i havfarme, men i sæsonen kan vi også tilbyde de danske Limfjordsøsters, som er af den europæiske type.