Rødfisk
Rødfisken er letgenkendelig og ligner en aborre på selve kropsformen. Den er kraftig orangerød, har store, ru skæl og så har den skarpe pigge, som man kan stikke sig på. Den lever i kolde og dybe farvande, dvs. primært i Nordatlanten. Fordi den lever dybt, vil øjne og tunge ofte blive presset udad, når den kommer op i vores atmosfæretryk. Kødet er magert, fast og flaget, og det smager sødt.
Kan fås hel, filet og varm eller koldrøget.