Havkat
Havkatten er ikke nogen pæn fisk, og dens hoved er kendt for at være særligt grimt. Den almindelige havkat har tværstriber langs kroppen, og farven varierer fra rødbrun over i gråbrun. Kraniet består af kraftige knogler, hvilket giver fisken et meget stærkt bid. Fisken fanges året rundt, mens kvaliteten på det faste, hvide kød topper i det sene forår. Havkaten lever i de kolde, dybe farvande i det nordlige Atlanterhav, langs kysterne af Nordeuropa og Nordamerika, typisk på dybder mellem 20 og 500 meter. Smagsmæssigt har havkat en mild og let sødlig smag med fast, fløjlsagtigt og saftigt kød.
Kaldes også koteletfisk og findes desuden i en plettet variant.
Kan fås som hel, filet og flået.